Der har været stille på bloggen. Jeg ved det. Det er nu ikke fordi, det har skortet på lommefilosofiske overvejelser på det seneste. Det er mere ordene, der har siddet fast i hjernebarkens labyrint, og derfor aldrig har fundet vej til fingerspidserne. Det er en kobling, der gang på gang viser sig at være sværre at mestre end man umiddelbart skulle tro.

Tit har jeg det sådan, at når først der er mentalt overflow, så stopper alle ventiler til...indtil trykket er næsten ubærligt og eksplosionen uundgåelig. Så praktisk kan man være indrettet. Og så heldig er jeg. Nu skal det ikke lyde som om, det er verdens undergang. Det er oftest i de øjeblikke, hvor låget ryger af dåsen så at sige, at jeg får mine bedste idéer...det er de idéer, der er blottet for struktur og rationalitet, og som for det meste viser sig at være rene utopier at føre ud i livet...men det er også de idéer, der bliver udgangspunkter for den videre kreativitet, og derfor skal man ikke kimse af galskaben. Inde i ethvert geni sidder en gal mand og griner skummelt...eller er det omvendt?

Hvis jeg er heldig, bliver resultatet af den seneste tids ophobning en ny omgang billeder, eller andet godt der kan deles med omverden...indtil videre har jeg slået garn op til et sjal i grønt kashmir...i'm not kiddin'