...tre pinde senere...

Det grønne sjal vokser med forrygende hast...hele tre pinde har jeg fået forøget nettet med. Estimated time of conclusion: en gang i dec. 2009...men så er mosgrøn også blevet mode igen.

Derimod er det i mellemtiden blevet den 1. dec. Kalenderlyset er på plads på spisebordet og tømmermænd eller ej, så skal kæresten i kælderen i dag og finde min julekasse frem! Jeg er et julepyntedyr og elsker alt, der glittrer og glimter...og en måned om året, kan jeg lade engle og stjerner og silkesløjfer overdøve det strømlinede skandinaviske design (som vi nu ikke har så meget af igen;-) og skabe hygge og eventyr og englestøv i alle hjørner...så ud af fjerene knægt, kælderrummet kalder!

Det samme gør morgenkaffen...så husk at nyde hygge, stads og glitter og læg stress og julejag bag dig...december here we come

Der har været stille på bloggen. Jeg ved det. Det er nu ikke fordi, det har skortet på lommefilosofiske overvejelser på det seneste. Det er mere ordene, der har siddet fast i hjernebarkens labyrint, og derfor aldrig har fundet vej til fingerspidserne. Det er en kobling, der gang på gang viser sig at være sværre at mestre end man umiddelbart skulle tro.

Tit har jeg det sådan, at når først der er mentalt overflow, så stopper alle ventiler til...indtil trykket er næsten ubærligt og eksplosionen uundgåelig. Så praktisk kan man være indrettet. Og så heldig er jeg. Nu skal det ikke lyde som om, det er verdens undergang. Det er oftest i de øjeblikke, hvor låget ryger af dåsen så at sige, at jeg får mine bedste idéer...det er de idéer, der er blottet for struktur og rationalitet, og som for det meste viser sig at være rene utopier at føre ud i livet...men det er også de idéer, der bliver udgangspunkter for den videre kreativitet, og derfor skal man ikke kimse af galskaben. Inde i ethvert geni sidder en gal mand og griner skummelt...eller er det omvendt?

Hvis jeg er heldig, bliver resultatet af den seneste tids ophobning en ny omgang billeder, eller andet godt der kan deles med omverden...indtil videre har jeg slået garn op til et sjal i grønt kashmir...i'm not kiddin'

Marching Monks særligt udvalgt til hovedkonkurrencen Søstrene G's kunstnerklub

To måneder i træk er det lykkedes mine kreationer at tiltrække sig opmærksomhed på Søstrene Grenes hjemmeside!

Sidste måned fik mit billede 'Vidunderlige Marylin' flest stemmer af sidens besøgende (heri blandt alle mine dejlige støtter:-)...og blev dermed 'Månedens billede' i oktober...

I denne måned er mit billede 'Marching Monks #1' kustodens særligt udvalgte billede, der også deltager i hovedkonkurrencen om 10.000 bobs. (kustoden er formodentlig sidens administrator eller lignende)...

Og endnu engang præmieres jeg med et ekstra gavekort til søstrene grenes...så nu er julegaverne reddet;-)

Det var vist dagens gode nyhed, tror jeg nok!

Klais Cuisine udstiller Collager

I går lykkedes det endelig!
Et særligt udvalg af collager blev hængt op på restaurant Klais i Eskildsgade på Vesterbro, og der bliver de hængende i de næste par måneder.

Mine to assistenter (henholdsvis min kæreste og min onkel) gjorde et fantastisk job og fik på ingen tid mine billeder på plads med millimeters nøjagtighed. Det får de store kys og kram for!

Det kan måske godt tilføjes, som en lille anekdote, at underholdningsværdien var i top under hele forløbet. Jeg havde nemlig intetanende allieret mig med 'ti-tommelfingre Larsen' og 'Ole B - musiker og muldvarp in spe'... Hr. Larsen måtte mønstre al sin fingersnilde og agere onkel B's øjne. -Alt imens mulen regnede kvadratrødder og vinkler i et væk, og undrede sig over, hvorfor vi dog i al verden havde valgt, at bruge usynlig, ja, nærmest ikke eksisterende snor til ophængningen? Tja...bum...Op kom dog alle collagerne, og de usynlige rester blev også fejet af vejen. Så nu hænger 'efterårs kollektionen' på Klais, og venter på at blive beset af de spisende gæster.

'Vidunderlige Marilyn' er månedens billede

...i Søstrene Grenes kunstnerklub...

Det betyder, at billedet også deltager i årets store konkurrence om en præmie på 10.000 kr mm. Billedet udstilles engang i fremtiden på en samlet udstilling med alle deltagerne i den store konkurrence...så det er spændende...

Jeg har selvfølgelig straks meldt et nyt billede til månedens konkurrence. Det hedder 'Marching Munks' (og ikke 'Vilddyr', som jeg først havde meldt ud)...og det må I selvfølgelig også meget gerne stemme på.

Det var dagens nyt fra kunstverdenen

Mere KUNST på bloggen

Så er det endelig lykkedes at få fotodokumenteret mine seneste kreationer, og de kan nu nydes online ved at klikke på linket her på siden.

Billederne tager form, og teknikken udvikler sig hele tiden på nye måder. Jeg ved aldrig helt, hvor jeg ender, når jeg tager fat på et nyt billede. Det ville i og for sig også være lidt kedeligt.

Galleriet på www.grenes.dk er også blevet opdateret, og i næste måned kan man stemme på et nyt billede fra min hånd.

Jeg vil som altid være glad for en kommentar her på siden, eller bare på mailen...og hvis man vil høre flere højtravene ord om billedernes æstetik og kunstens idé i det hele taget, så er det også bare at tage kontakt.

Der er indgået aftale med Restaurant Klais i Eskildsgade på Vesterbro om ophængning indenfor de næste fjorten dage. Vi regner med at udstillingen kommer til at strække sig to til tre måneder. Så der skulle være rigelig mulighed for at se min produktion 'live' og få et godt måltid mad oven i købet i det her efterår.

STEM, stem og stem

Så er det endelig blevet muligt at stemme på mit billede i kunstnerklubben på Søstrene Grenes hjemmeside www.grenes.dk

Man finder siden, klikker på 'kunstnerklubben' og igen på 'konkurrence'...og så skulle mit billede 'Vidunderlige Marylin' gerne tone frem sammen med et væld af andre, men selvfølgelig langt mindre interessante billeder.

Hvis jeg bliver månedens billede, deltager jeg i konkurrencen om 10.000 kr og en god omgang reklame. Årets vinderbillede bliver nemlig trykt på og pakket sammen med søstrenes egne lærreder...så billedet kommer ud i alle grenebutikkerne til inspiration og beundring;-)

Jeg håber, at I vil stemme selv...og få jeres venner og familie til det også. Lidt tvang kan være nødvendig, men det skal I ikke holde jer for gode til...det er hårde metoder, der skal til, hvis man vil frem i kunstverdenen!

De Hvide Kitlers Trussel

...mod min mentale sundhed overrasker mig gang på gang.

Det gik hverken værre eller bedre, end at min Dødelige Mandeinfluenza viste sig, at være en fejldiagnose, og jeg røg en tur på Riget for at få styr på næring og medicinering. En passende straf for overmodigt at have troet mig kvinde nok til at overvinde sådan en omgang DM.

Jeg skal spare jer for de ubehagelige detaljer...men jeg nåede, at se et par afdelinger, en mængde hvide kitler, de fleste med forskellige diagnonser...og ikke mindst et væld af fortravlede sygeplejesker. Min omsorgsfulde kæreste har troligt klappet min hånd og nusset min kind...men mændgen af kommunikation, der ikke har handlet om nåle og slanger, har været så begrænset, at min kæreste nu bekymrer sig om mit mentale helbred.

Efter en uge 'in a sensory depriving enviroment' overdøver trængen til at aktivere input og output igen fornemmelsen for egne kræfter...Så jeg må minde mig selv om, at jeg ikke er vårens første springhare, og at jeg må acceptere den tid, det tager, at komme tilbage til mit normale niveau.

Words of the week...

Den Dødelige Mandeinfluenza

Snot, snot og snot...det kan ikke siges på andre måder.

Samtlige slimhinder i min krop har besluttet sig for at køre på for fuld tryk. Det er umuligt at følge med. Hvis ikke jeg sidder med papir i næsen (som Albert på fem plejer at gøre, når han skal have lidt sjov ud af, at være på restaurant med mor og far)...så hoster, harker og raller jeg, så selv darth vadar ville blive misundelig. Det i sig selv er ikke noget nyt for mig. Det er bare r.. surt!

Næh...det forunderlige i hele denne situation er, at det selvfølgelig er lykkedes mig, at smitte min søde kæreste, der ellers er immun for stort set alle mine bakterier...men når han endelig må bukke under for sygdommen, så er det fordi han har fået den farlige og universelle udgave af Dødelig Mandeinfluenza!

Den ligner til forveksling enhver anden forkølelse. Symptomerne er præcis de samme som kvinder og børn får, men undervurder ikke alvoren i denne virus.
Når manden rammes af DM, er der kun kort igen...testamentet revideres og tårevædede farvelscener kan tage sin begyndelse...kun kvindens udelte opmærksomhed, forståelse og medlidenhed kan helbrede den døende mand, og den opgave må hun tage på sig med oprejst pande.

Og hun må gøre det godt, for listen over mænd, der gang på gang overvinder denne dødelige sygdom, er glædeligt forrygende lang. Sådan er verdens forunderlige symbioser så vigtige for vores overlevelse.

Ugens mirakel består i, at det er mig, der har fået svært progradierende DM i denne omgang, mens min kæreste blot har tørret sin røde næse og holdt hosten tilbage...alt imens han har pusslet omkring mig med et medlidende og forstående blik...

Jeg troede det ikke muligt!
Men må overgive mig til hans omsorg, og vide med mig selv, at den er det vigtigste våben i min kamp mod Den Dødelige Mandeinfluenza.

Mit konkurrencebillede på søstrene grenes...først til oktober desværre

Så fik jeg lige læst reglerne igennem for Søstrene Grenes Kunstnerklub og medfølgende konkurrence. Jeg deltager først i konkurrencen fra oktober måned (heldigvis er tålmodighed jo en dyd), da jeg ikke fik meldt mit billede til inden den 25. sep.

Så når oktobers efterårsskyer igen glider tungt over vores hoveder, er der lidt friske farver at nyde (og stemme på) i kunstnerklubben.

Tak for tålmodigheden

min længe ventede debut...ja, jeg har da i hvert fald ventet!

Ind imellem lykkes det mig, i et anfald af optimisme og livgivende naivitet, at gennemføre dette og hint. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er et klassisk tilfælde af 'hvad vi ikke når i dag, det når vi nok i morgen...efter en god frokost og en velfortjent lur', men jeg er faktisk rigtig god til at udsætte ting, der skræmmer mig lidt i størrelsen.

Næh, jeg lider i stedet af den vrangforestilling, at jeg er et overset geni...på mere end et område kan jeg tilføje...og for at kunne opretholde den illusion, er det vigtigt, at ingen andre får øje på mig. For tænk nu hvis den virkelige verden ikke genkender min åbenbare intelligens og overudviklede kreativitet med det samme...hvad gør jeg så?

Sandt nok har jeg gennem årene ladet flere og flere betroede sjæle få del i min skjulte genialitet, men først i det øjeblik, jeg har været overbevist om, ikke at blive skufffet over deres reaktion. Nu vover jeg så endelig pelsen...giver adgang til mit inderste, lader verden få del i mit skrivebordsarbejde...både det skrevne og det visuelle, og begge dele kan findes på denne blog.

Nu vil jeg forsøge at forlige mig med at være billedkunstner. Tage kostumet på og spille rollen så overbevisende som muligt. Jeg har allerede styr på det mildt ekcentriske, nu skal jeg bare lære at sælge mig selv.

Første skridt har været oprettelsen af denne blog, med link til mit online-webfotoalbum, hvor mine produktioner vil blive uploadet løbende.

Andet skridt har været, at tilmelde mig Søstrene Grenes Kunstnerklub på www.grenes.dk. Man kan deltage i en konkurrence, der løber måned for måned , og vinder man der, deltager man også i årets store konkurrence. På nuværende tidspunkt kan man desværre ikke stemme på mit konkurrencebillede. Men fra den 1. september skulle det være på plads.
Mit galleri hedder på grenes hjemmeside Pernille Galatius og kan findes i Warhols varmestue.

Tredje skridt er en forhåbentlig mindre udstilling på restaurant Klais Cuisine på Vesterbro (www.klais.dk). Nærmere information følger på denne side:-)

Hvad fjerde og femte skridt ud i virkeligeden byder på, kan jeg ikke sige lige nu...men kommer tid kommer råd

Det var ugens update..until next time...
P

KUNST på bloggen

Her på siden har jeg linket til mit online fotoalbum, hvor jeg løbende vil uploade foto's af mine egne værker.

Jeg arbejder for tiden med en collageteknik, der blander flere elementer af maleri, tegning, kalligrafi, stencilling, tryk.
Det er et nyt udtryk for mig, og ligner ikke mine tidligere produktioner. Billederne har, udover en ren æstetisk kant, også en samfundspolitisk bagtanke, der gerne opstår underbevidst i processen.

Tjek tingene ud og skriv gerne en kommentar.

en sen nattetime som så mange andre

Fremskridt forekommer ofte efter mørket har sænket sig.

Lejligheden er fuld af stille skygger. Kun en let sorken trænger fra soveværelset og ind til mig foran computeren.
Det er ikke første gang, at jeg er oppe så sent. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen. At sove lidt, så vågne og gå lidt rundt, så sove en times tid, vågne og trave rundt, så igen en halv times søvn, vågne, gå forbi køkkenskabet med tanke på, hvad der kan spises let...så måske sove to timer, vågne, vandre, sove, vågne, vandre, sove osv...indtil Peter står op, og jeg er så udmattet, at øjnene falder i af sig selv...derefter godt to timers livgivende søvn...


Men i nat er jeg på det her tidspunkt vågen for fjerde gang. Klokken er kvart i fire. Det begynder snart at lysne. Jeg har været vågen i en times tid og har siddet foran mac'en næsten lige så længe. Så nu er der blevet taget et par billeder i ibooth og endda kommet et op på bloggen. Hvis jeg ser en lille smule søvnberøvet ud, er det som sagt kun et spejl af virkeligheden.

Jeg er kommet mig over min tidligere blog-sceneskræk, som I nu kan se. Det skyldes til dels, at mange naturlige filtre mister deres magt, når man er søvnig. Raktionsmønstrene er nogle helt andre end i vågen tilstand. Dog viser det sig, at hvis man er så heldig at have drømmesøvn (hvilket stort set alle har hver nat. Undtagen folk der har store søvnproblemer), så når ens hjerneaktivitet op på et niveau svarende til, at man ser trash-tv. Det skulle også være bevist, at vi ikke har drømmesøvn (rem-søvn) når vi er i bevægelse. Altså drømmer man ikke, imens man går i søvne, eller på anden måde bevæger sig under søvnen. (Drømmenes dimensioner af Ole Vedfeldt)

Skal vi sige, at det var nok søvnterapi for i nat?
Det gør vi.

Cyberspace here I come!

Præstationsangst mærkes allerede ved de første få ord, der skal ligge på denne spritnye blog.
fortsættelse følger!