onsdag den 18. juni 2008

Irma får ikke varen i posen...

men leverer et skuffende resultat af den stort opslåede konkurrence Irma moving arts.

Først tak til alle jer, der har stemt på Sound of Safari, mit eget bidrag til konkurrencen.
Mine moralske skrupler var store, da jeg opfordrede jer til at stemme på mig, for ualmindeligt meget god kunst nåede movingarts-siden. Jeg befandt mig undervejs i uovertruffent selskab...selvom posen også gemte sin del discountvarer.

Skuffende er derfor den følelse, jeg sidder tilbage med, efter at have set dommerenes og publikums valg.
Dommerpanelet havde fire poser at gøre godt med. De havde maleri, tegning/illustration, video/lyd, grafik og foto at vælge imellem...i tusindevis. Valget faldt på tre fotografier og et grafisk indslag. Publikumsprisen gik til et fotografi. - Ensidigt og kedeligt. Ingen provokation, ingen afsøgning af grænser, ingen æstetiske ambitioner...skuffet...Nu har jeg hældt lidt galde ud, men besøg selv www.irmamovingarts.dk/Default.aspx og dan din egen mening...

tirsdag den 3. juni 2008

Hjælp mig...der er nye æg i kurven...

Irma Moving Arts Konkurrence...

Endelige har jeg fået lagt nye æg i kurven...som tusinder af andre håbefulde amatører og professionelle billedmagere, har jeg meldt et billede til Irmamovingarts - en konkurrence om at komme på den kendte Irmapose, og dertil måske endda vinde 25.ooo kr.

Der kåres 5 vindere...4 udpeges af en jury, og den 5. vælges af webgalleriets gæster.

Hjælp mig med at komme fremad i kunstjunglen og stem på mit billede ved at klikke på linket til venstre under 'Se Kunsten' - Irma moving arts konkurrence
(eller kopier til browser: http://irmamovingarts.dk/Gallery.aspx#/Maleri/3708/)

Men skynd jer, for afstemningen løber kun frem til den 10. juni!

Billedet hedder Sound of Safari og er en collage med fotos fra Sydafrika taget af Jens Galatius.
(det ligger under 'maleri', side 76, hvis man skal finde det fra forsiden)

Hvis man tilmelder sig Irmamovingarts nyhedsmail, vil man blive løbende opdateret om konkurrencens forløb...


- Husk, I må endelig ikke lade jer distrahere af de andre tilmeldte billeder...der er rig mulighed for at forelske sig i de mange fede indslag...men gå direkte til Sound of Safari...for man har kun én stemme!