torsdag den 10. januar 2008

Hvilken vinter vi har...

For første gang i mit liv, har jeg ladet tyngden af de grå skyer få fysiske konsekvener for mit udseende. Mine ellers så leverpostejsfarvede lokker er blevet kemisk forurenede af en lidt for rødlig farvning med en lidt for lys refleks. Det ser brandgodt ud!

Måske er det slet ikke så slemt. Men når man har set nettos den billigste med ekstra champignon i spejlet hver morgen, så skal der ikke så meget til at ryste verdensbilledet.

Hele showet er jo også bare opvarmning til fredag i næste uge, hvor jeg med min far som tro væbner, drager til Århus Musikhus for at deltage i Søstrene Grenes store kunstkonkurrence.
Jeg har to billeder med: 'Vidundelige Marylin' og 'Marching Monks #1'. Det bliver en oplevelse, der er alle kræfterne værd. Gæster er velkomne til at dukke op mellem 14 og 17 for at se de 26 udstillede billeder og prisoverrækkelserne mm...og moralsk opbakning kan jeg ikke få nok af:-)

Ingen kommentarer: