fredag den 3. august 2007

en sen nattetime som så mange andre

Fremskridt forekommer ofte efter mørket har sænket sig.

Lejligheden er fuld af stille skygger. Kun en let sorken trænger fra soveværelset og ind til mig foran computeren.
Det er ikke første gang, at jeg er oppe så sent. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen. At sove lidt, så vågne og gå lidt rundt, så sove en times tid, vågne og trave rundt, så igen en halv times søvn, vågne, gå forbi køkkenskabet med tanke på, hvad der kan spises let...så måske sove to timer, vågne, vandre, sove, vågne, vandre, sove osv...indtil Peter står op, og jeg er så udmattet, at øjnene falder i af sig selv...derefter godt to timers livgivende søvn...


Men i nat er jeg på det her tidspunkt vågen for fjerde gang. Klokken er kvart i fire. Det begynder snart at lysne. Jeg har været vågen i en times tid og har siddet foran mac'en næsten lige så længe. Så nu er der blevet taget et par billeder i ibooth og endda kommet et op på bloggen. Hvis jeg ser en lille smule søvnberøvet ud, er det som sagt kun et spejl af virkeligheden.

Jeg er kommet mig over min tidligere blog-sceneskræk, som I nu kan se. Det skyldes til dels, at mange naturlige filtre mister deres magt, når man er søvnig. Raktionsmønstrene er nogle helt andre end i vågen tilstand. Dog viser det sig, at hvis man er så heldig at have drømmesøvn (hvilket stort set alle har hver nat. Undtagen folk der har store søvnproblemer), så når ens hjerneaktivitet op på et niveau svarende til, at man ser trash-tv. Det skulle også være bevist, at vi ikke har drømmesøvn (rem-søvn) når vi er i bevægelse. Altså drømmer man ikke, imens man går i søvne, eller på anden måde bevæger sig under søvnen. (Drømmenes dimensioner af Ole Vedfeldt)

Skal vi sige, at det var nok søvnterapi for i nat?
Det gør vi.

Ingen kommentarer: