lørdag den 13. oktober 2007

Mere KUNST på bloggen

Så er det endelig lykkedes at få fotodokumenteret mine seneste kreationer, og de kan nu nydes online ved at klikke på linket her på siden.

Billederne tager form, og teknikken udvikler sig hele tiden på nye måder. Jeg ved aldrig helt, hvor jeg ender, når jeg tager fat på et nyt billede. Det ville i og for sig også være lidt kedeligt.

Galleriet på www.grenes.dk er også blevet opdateret, og i næste måned kan man stemme på et nyt billede fra min hånd.

Jeg vil som altid være glad for en kommentar her på siden, eller bare på mailen...og hvis man vil høre flere højtravene ord om billedernes æstetik og kunstens idé i det hele taget, så er det også bare at tage kontakt.

Der er indgået aftale med Restaurant Klais i Eskildsgade på Vesterbro om ophængning indenfor de næste fjorten dage. Vi regner med at udstillingen kommer til at strække sig to til tre måneder. Så der skulle være rigelig mulighed for at se min produktion 'live' og få et godt måltid mad oven i købet i det her efterår.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Fedt at du har fået Klais til at hænge dine billeder op. Et sjovt sted med billig god mad, og så kan man tage sin egen vin med.